Power Displacement Between Worker and Manager

Indhold

1. Indledning 2

2. FremgangsmÐ"Ґde og teorianvendelse 4

3. OrganisationsfortÐ"¦llinger 6

3.1 Bureaukrati 6

3.1.1 Bureaukratiet som organisationsform 6

3.1.2 Weber og den bureaukratiske organisationsform 6

3.1.3 Taylor og arbejdsprocess

s

sen 8

3.1.4 Fayol og den administrative skole 9

3.1.5 Sammenfatning af magtforholdet i bureaukratiet 11

3.2 Ad hockrati 12

3.2.1 Udviklingen af ad hockratiet 13

3.2.2 Strukturen 15

3.2.3 Vidensarbejdet 16

3.2.4 Den videre udvikling 17

3.2.5 Kommunikationens betydning 19

3.2.6 Sammenfatning af magtforholdet i ad hockratiet 21

3.2.7 Forskydningen i magtrelationen 22

4. Foucaults magtbegreb 23

4.1 Viden og magt 26

5. Biomagt: Disciplin og biopolitik 28

5.1 Bureaukratiet 28

5.2 Ad hockratiet 32

6. Konklusion 45

7. Perspektivering: Fra biopolitik til noopolitik? 47

7.1 Multituden som politisk subjekt 47

7.2 Multituden som socialt subjekt 50

7.3 Multituden som etisk subjekt 50

8. Procesbeskrivelse 52

9. Litteratur 53

1. Indledning

Ð'¬Ð'¬Ð'¬Ð'¬Ð'¬Ð'¬Ð'¬Ð'¬Ð'¬Ð'¬Ð'¬Ð'¬Ð'¬Ð'¬

Bureaukratiets maskinelle karakter og asymmetriske magtrelation, hvor arbejderen fremmedgÐ"Ñ'res under den skarpe adskillelse mellem hÐ"Ґnd og Ð"Ґnd er en organisations-form som vi alle kender og har fÐ"Ґet eksemplificeret adskillige gange. Ydermere er vi bekendte med hvorledes der med den moderne organisationsform; ad hockratiet, er blevet beskrevet, hvorledes arbejderen sÐ"¦ttes fri og bliver betragtet som et helt og personligt menneske i en fuldstÐ"¦ndig symmetrisk magtrelation. Men spÐ"Ñ'rgsmÐ"Ґlet melder sig derpÐ"Ґ, om man blot fordi vi efterhÐ"Ґnden har svÐ"¦rt ved at se magtudÐ"Ñ'veren, dermed ogsÐ"Ґ kan postulere, at der har vÐ"¦ret tale om en nedtoning af magtrelationen. Kunne det tÐ"¦nkes, at der i stedet er tale om en intensivering af magtens mere subtile former og at forestillingen om den moderne frie arbejder, blot er en naiv forestilling slÐ"Ґet om i sin egen modsÐ"¦tning.

Vi sÐ"Ñ'ger i udfoldelsen af denne problemstilling en beskrivelse af bureaukratiet sÐ"Ґvel som ad hockratiet. Med udgangspunkt i Webers bureaukratiske teori, betragtes organisationen i idealtypisk forstand som helhed, hvorefter der med Taylor bliver sat fokus pÐ"Ґ de enkelte dele indenfor organisationen, nÐ"¦rmere bestemt arbejderens udfÐ"Ñ'rsel af selve arbejdet. DerpÐ"Ґ inddrages Fayol, hvor det er begrebet administration og kriterier for god ledelse der er pÐ"Ґ spil. PÐ"Ґ denne vis flytter fokus i gennemgangen af bureaukratiet sig, fra henholdsvis organisation, til arbejder, til ledelse.

DernÐ"¦st beskrives ad hockratiet som den idealtypiske organisationsform for vidensorganisationer. Vi har valgt at definere ad hockratiet ud fra Drucker, Blackler og Gibbons. Eftersom at viden som produktionsmiddel er en kompleks stÐ"Ñ'rrelse, har vi i afsnittet benyttet os af andre teoretikere til at underbygge vidensbegrebet, for dermed at give en klarere forstÐ"Ґelse af dette i ad hockratiet. MÐ"Ґlet med disse organisationsfortÐ"¦llinger er, at udfolde hvilken magtrelation der gennem disse teoretikere gÐ"Ñ'r sig gÐ"¦ldende ledelse og arbejder imellem.

EfterfÐ"Ñ'lgende vil der, med Foucault, forsÐ"Ñ'ges at kritisere og udfordre disse organisationsfortÐ"¦llinger og skildre hvilke muligheder sÐ"Ґvel som begrÐ"¦nsninger der ligger i deres magtrelations-forstÐ"Ґelse. Det er primÐ"¦rt med fokus pÐ"Ґ ad hockratiets moderne vidensarbejder, at analysen vil udforme sig.

2. FremgangsmÐ"Ґde og teorianvendelse

FÐ"Ñ'lgende fremgangsmÐ"Ґde er valgt: FÐ"Ñ'rst vil det teoretiske arbejde, som ligger til grund for opgaven, blive gennemgÐ"Ґet. Det drejer sig specifikt om to parallelle fortÐ"¦llinger, bureaukratiet henholdsvis ad hockratiet, begge som idealtyper.

Til bureaukratiet har vi valgt at benytte os af Weber. Weber er valgt, da han er anerkendt som en af hovedtÐ"¦nkerne af bureaukratiet som organisationsform. Derudover anvendes Taylor til yderligere at beskrive selve arbejdsprocess

s

sen og sammensÐ"¦tningen af de forskellige arbejdsfunktioner. Taylor er yderligere valgt med henblik pÐ"Ґ at beskrive enkeltdelene i bureaukratiet som en uddybning af Weber, da han kun beskÐ"¦ftiger sig med organisationen som helhed. Ydermere har vi valgt at inddrage Fayol i fortÐ"¦llingen med det formÐ"Ґl at beskrive den administrative funktion i bureaukratisk sammenhÐ"¦ng. Dette er for bedre at udarbejde en mere logisk overgang til ad hockratiet.

Valget af teoretikere til beskrivelse af ad hockratiet ligger til grund i, at den Ð"Ñ'nskede fremstilling af fortÐ"¦llingen skulle stemme overens med bureaukratiafsnittet for dermed bedre at kunne danne et komparativt grundlag for analysen. Vi har som hovedteoretikere valgt at inddrage Drucker, Blackler og Gibbons. Vi mener, at disse teoretikere tilsammen udgÐ"Ñ'r et godt, afgrÐ"¦nset fundament for beskrivelsen af ad hockratiet blandt andet grundet deres udlÐ"¦gning af viden som vÐ"¦rende hovedressourcen

...